Åarjelsaemien attribuhte-predikative systeeme
Permanent lenke
https://hdl.handle.net/10037/28481Dato
2010-05-31Type
Master thesisMastergradsoppgave
Forfatter
Kappfjell, Maja LisaSammendrag
Daen barkoen aamhtese lea åarjelsaemien attribuhte jïh predikative systeemen bïjre, guktie adjektivh attribuhte/-jïh prediaktive hammojde åadtjoeh. Daesnie vuesehtem guktie adjektivh njïelje sojjehtimmiesysteemi mietie sojjesuvvieh jïh guktie sijjen hammoeh sjidtieh.Daehtie joekehtimmeste vuajna lea joekehts ovtetje vuesiehtimmijste, vuesiehtæmman Bergslanden systemijste, man leah göökte systemh. Akte gusnie vïjhte systeemh jïh mubpie gusnie lea njïelje systeemh. Dïhte sojjehtimmie vuesehte guktie gåarede joekehts systeemem utnedh vaenieh eksponeentigujmie: golme dejstie njïelje systemijste barre dam -s gietjiem utnieh attribuhtesne jïh/jallh predikativehammosne leah. Aktene systeemesne vuesehte -s attribuhtehammoem, mubpene systemesne dellie -s vuesehte predikativehammoem jïh gåalmadinie systeemesne lea -s gåabpatjahkine hammojne. Daase lissine lea -s aaj seerkemegietjie. Ij leah aarebi tjïelkelaakan åvtese båateme mejtie åarjelsemien adjektivi lea nuelie minngievokaale. Daesnie vuesehtem åarjelsemiengïelesne lea. Manne aaj åvtese buaktam attribuhte kongruenssojjehtimmiem sunbstantivigujmie mah leah gellientaallesne åarjelsaemiengïelesne. Mejtie leah nænnoestamme hammoeh åarjelsaemiengïelesne, ij leah annje eevre vihties. Lustes bielie åarjelsaemien adjektivigujmie lea guktie jeenemes dejstie adjektivijste målsoeh joekehth sojjehtimmiedåehkiej gaskems. Gosse dah adjektivh målsoeh, dellie jeenems aejkien mubpede, gåalmede jïh njealjede systeemijste voestes systeemese målsoeh. Dah jeenems attribuhte jïh prediaktivehammoeh dellie konsonaantem jallh vokaalem åadtjoeh. Tema for oppgaven er en del av den sørsamiske adjektivbøyinga, hvordan adjektivene danner attributt- og predikatformer. Jeg viser at adjektivene kan grupperes i fire ulike bøyingssystemer etter hvordan de danner disse formene. Denne inndelingen skiller seg fra tidligere framstillinger, f.eks. med Knut Bergsland sitt sett av to ulike systemer for attributiv/predikativ adjektivbøying, ett med fem systemer og ett med fire. Bøyinga viser hvordan det er mulig å opprettholde et variert system med et minimalt sett med eksponenter: Tre av de fire systemene er for en stor del kjennetegnet ved bruken av ett eneste suffiks, -s, som i ett system identifiserer attributtformer, i ett annet predikatiformer, og i et tredje begge to.I tillegg fungerer -s som derivasjonssuffiks. Det har ikke i tidligere forskning på sørsamiske adjektiv kommet klart frem at adjektiver har underliggende finale vokal. I denne avhandlingen viser jeg at adjektivene i sørsamisk har det. Jeg presenterer også belegg for attributt kongruens med substantiv i flertall i sørsamisk. I hvor stor grad dette er et konsolidert morfologisk system i sørsamisk er usikkert. Et interessant aspekt ved de sørsamiske adjektivene er måten en stor del av adjektivene veksler mellom de ulike bøyingsgruppene på. Når adjektivene veksler, veksler de som regel fra andre, tredje og fjerde system til første system. De fleste attributt og predikatformer havner da opp med konsonant eller vokal i begge formene.
Forlag
Universitetet i TromsøUniversity of Tromsø
Metadata
Vis full innførselSamlinger
Copyright 2010 The Author(s)
Følgende lisensfil er knyttet til denne innførselen: